Egnet til
Beskrivelse
Denne højdejusterbare vedligeholdelsesplatform er udviklet til sikker og effektiv adgang til tagmonterede komponenter på el- og dieselbusser – eksempelvis klimaanlæg, varme- og ventilationssystemer. Løsningen egner sig til både lovpligtig, forebyggende og korrigerende vedligeholdelse og bidrager til at beskytte brugeren mod fald fra højde.
Platformen kan justeres i højden fra 2.700 til 3.700 mm via et manuelt tandhjulssystem (rack-and-pinion) med en finjustering på ca. 4 mm pr. rotation. Betjening kan udføres af én person. Elektrisk højdejustering fås som tilvalg.
Trappens hældning tilpasses automatisk afhængigt af platformens højde og varierer mellem 35 og 55 grader. Konstruktionen overholder kravene i ISO 14122-1-2 og -3. Trinene har en dybde på 261 mm, er fremstillet i rillet aluminium og har høj skridsikkerhed.
Frontgelænderet mod køretøjet er skyde- og højdejusterbart fra 700 til 1.100 mm, så det nemt kan tilpasses forskellige bustyper. Som tilvalg kan sidegelændere også justeres i højden for at lukke mellemrummet mellem platform og køretøj. Rækværket er udstyret med håndliste, knæliste og sparkeliste og leveres lakeret i RAL 3000 som standard – andre farver kan vælges.
Afstanden mellem bus og platform udlignes via udskydelige, højdejusterbare sidegelænder med grå, ikke-afsmittene gummibeskyttelse mod karrosseriet. Disse justeres med en medfølgende skubbestang, der opbevares på platformen.
Under brug står platformen stabilt på støttefødder. Til flytning løftes platformen op på hjul via donkrafte og manøvreres med fire drejelige hjul (Ø 160 mm) med polyurethanbelægning og bremse. Derudover er den udstyret med fire bærehåndtag.
En sikkerhedslåge er monteret øverst ved trappen, og gelænder omkranser hele platformen for at sikre brugerens arbejdsmiljø.
Fordele
Tekniske data
doc_6p_acces_toit_vehicules_gb_page_par_alulock.pdf | 10,576.00 Kb |
Alulock Aps
Jættevej 20, DK-4100 Ringsted - Åbent for kunder efter forudgående aftale
70 22 16 00
alulock@alulock.com
CVR 19 45 46 30