Der er etableret en fleksibel adgangsløsning bestående af en aftagelig lejder og tilhørende platform med integreret overgang til faldsikring.
Lejderen kan kobles sikkert på beslag monteret på platformen og låses fast under brug. Platformen er udført med skridsikker overflade og fungerer som sikker overgangszone mellem lejder og tagflade.
Faldsikringen er integreret i løsningen via modpart på platformen og fastgørelse til eksisterende faldsikringssystem på taget. Brugeren stiger op ad lejderen, træder ud på platformen og kobler sig (“connector”) videre til tagets faste faldsikring, inden færdsel på taget påbegyndes.
Lejder og driftsudstyr opbevares aflåst i nærheden og kan anvendes på alle 7 stationer efter behov.
Den gamle gangbro i træ er fjernet og erstattet af lette, vedligeholdelsesfri kompositplatforme, tilpasset tagets hældning og forhindringer.
1. Nedtagning af eksisterende gangbro: Der er nedtaget og bortskaffet de eksisterende cirka 75 m gangbro i træ
2. Platforme i skridsikker kompositoverflade: Platformene er fremstillet af en en let aluminiumbundramme, hvor selve platformen som driften går på er en skridsikker kompositplade, der er UV-bestandig og vedligeholdelsesfri. Således er dette en løsning som driften sikkert kan bruge uden at skulle vedligeholde. De lette platforme (25 kg/stk) er fordelagtige, da belastningen på det gamle tag således mindskes.
3. Tilpasning af platform til forhold på site: Platformen er tilpasses de forhindringer som er på taget og der er foretaget udskæringer for at platformen den kan gå i en lige linje. Platforme er tilpasset hældningen på taget via justerbare fødder.
Den nye løsning sikrer tryg adgang og arbejder skånsomt med den fredede bygnings konstruktion.
Der er etableret et system med gangbro og faldsikring, som både tager højde for sikker adgang og hensyn til bygningens bevaringsstatus. Løsningen muliggør sikker færdsel for driftspersonale og er skånsomt for det underliggende tag.
1. Platforme med justerbare fødder og neoprengummi: Platformene hviler direkte på taget via justerbare fødder, som er udstyret med neoprengummi under. Dette sikrer en stabil placering og beskytter tagoverfladen mod slitage og punktbelastning.
2. Faldsikring omkring adgangsområde ved uret: Der er opsat faldsikring hele vejen rundt om området ved uret, hvor driften skal have adgang. Dette giver fuld sikkerhed under arbejde i højden.
3. Tilkobling til faldsikring fra gangbroen: Driftspersonalet tilgår gangbroen via en trappe og kobler sig direkte på faldsikringen. Dette skaber en sammenhængende og sikker adgangsvej fra første skridt til arbejdsområde. Faldsikringen er udstyret med glider der kører over ankerpunkterne. Dermed skal driften ikke koble sig ud mellem hvert ankerpunkt, men kan hurtigt, nemt og sikkert gå rundt.
4. Skånsom fastgørelse til fredet bygning: Både faldsikring og platforme er fastgjort i udvalgte, godkendte punkter, så den fredede bygnings integritet bevares. Fastgørelserne er planlagt med respekt for bygningens arkitektur og bevaringskrav. Befæstigelsen er foretaget med limankre.